Den tomme trone

Ottende bind i den spillevende serie om krig og fred i vikingetiden i den del af verden, der endnu ikke hedder England. Krigsherren Uhtred sidder tungt og fyrigt i sadlen, og han er hverken et kedeligt eller forudsigeligt bekendtskab. For elskere af brede historiske romaner.

I sidste bind forlod man krigeren Uhtred hårdt såret, og han er stadig fysisk stærkt svækket, men fuldt ud kapabel som rænkesmed. Og det er nødvendigt, for endelig er hans gamle fjende Æthelred død, tronen i Mercia er ledig og dermed er Uhtreds indspark i magtkampen stærkt påkrævet. Hans snedige plan går ud på at få sat en respekteret kvinde på tronen, hvilket ikke kommer til at ske uden sværdslag, for der er flere interesserede i at rane tronen. Stærkt påtrængende bliver også en rejse til det vilde Wales med hans nu voksne børn, for der er et ganske særligt sværd, der skal findes som led i en personlig plan.

Seriens bind skal nydes i rækkefølge, og selv om vi nu er nået til 8. del, har historien og forfatteren stadig noget at byde på. Denne gang et snedigt ligestillingstema. Som altid en underholdende fortælling, der sniger historisk viden ind mellem intrigerne og formulerer et troværdigt billede af en tid med religionsstridigheder, magtkampe og hårde livsvilkår. Dertil en vifte af tungebrækkende navne som Gleawecestre, Æthelred og Æthelflaed - og djærv britisk humor.

Cornwells læsere kan anbefales at gå videre med historiske dramaer skrevet af Falcones og Follett.

Læs hele vurderingen