Selvbiografisk skildring af August Strindberg ægteskab med skuespilleren Siri von Essen. Til læsere af klassiske værker fra markante litterære personligheder.
August Strindberg var mand med en stor personlighed. Så stor, at han følte sig forpligtet til at komme med sin side af historien i de rygter der dannede sig i forbindelse med hans ægteskab til Siri von Essen. I denne bog tager han bladet fra munden og fortæller med sin version. Strindberg taler os igennem et ægteskab, hvor passion og galskab gik hånd i hånd. Hvor hjertet og temperament tit løb løbsk, hvor ord og handling ofte skiftede mellem det hadefulde og dybtfølt kærlige. Bogen indeholder forord af Harald Voetmann og er oversat af Eva Bendix.
En kraftudladning af en bog, der stadig, den dag idag, rummer en harme og mørk selvindsigt, man skal lede længe efter. Har man læst Knausgårds bøger kan man i denne bog tydeligt mærke, hvor inspiration kommer fra. Strindbergs sprog er gammeldags, men det er ældet yndefuldt.
Strindberg er en af de markante skikkelser i det moderne gennembrud, hvor bl.a. også Herman Bang, Georg Brandes, Henrik Pontoppidan og Henrik Ibsen hører til. Bogen er før udgivet i 1977 En dåres forsvarstale. Denne nye udgave har nyt forord, efterskrift og et langt mere læsevenligt layout, men ellers er det samme indhold.