Bøger / faglitteratur / erindringer

Dreng af tid og sted


Beskrivelse


Tonny Munnecke (f. 1946) beretter om sin opvækst i en arbejderfamilie i 1950'ernes og 1960'ernes København, og tegner samtidigt et tidsbillede af efterkrigstidens Danmark.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. nov. 2015

af

af

Steffen Gordon Nielsen

d. 24. nov. 2015

Velfortalt erindringsbog med mange fine tidsbilleder, omhandlende tiden som barn i Sydhaven i 1950'erne og 1960'erne. Kan læses af alle med interesse for perioden.

Med hjælp fra journalist Kate Bluhme, debuterer Tonny Munnecke (f. 1946) med en erindringsbog om sin opvækst i en arbejderfamilie i 1950'ernes og 1960'ernes København. Efter af have boet på bl.a. Nørrebro flytter Munnecke som 4-årig med familien til Glücksvej i Sydhavnen og det er her han har sin barndom og ungdom. Vi hører om trygheden i hjemmet, leg i gården, mødet med børn fra andre kvarterer, skoletiden, og den første læretid. Derudover fungerer bogen også som et tidsbillede af efterkrigstidens Danmark.

Underholdende erindringer hvis force er Munneckes fine udvalg af iagttagelser og erindringer fra en svunden tid. Tidsbilledet er ramt lige på kornet og virker absolut troværdigt og er godt tegnet. Visse dele af bogen kan synes lidt vel privat og banal, men generelt er det en velfortalt historie centeret omkring et arbejderhjem i periodens København, som man i øvrigt sagtens kan relatere til selvom man kommer fra en anden del af landet. Bogen er let at læse.

Kan sammenlignes med Min barndom i 50'erne1950'erne hvor kendte personligheder fortæller og 1950'erne hvor fokus dog mere er på den generelle danmarkshistorie, end den personlige historieKan sammenlignes med Min barndom i 50'erne hvor kendte personligheder fortæller og hvor fokus dog mere er på den generelle danmarkshistorie, end den personlige historie.