Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Syg i hodet


Beskrivelse


Ludvig er 14 år. Han bor alene med sin mor som drikker. Da kammeraterne opdager det, begynder de at mobbe Ludvig. Men han er ikke sådan at slå ud.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. sep. 2015

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 28. sep. 2015

Ludvigs mor drikker, og da hans kammerater opdager det, bliver han mobbet. Men Ludvig er ikke sådan at slå ud. Fra ca. 12 år.

Ludvig er 14 år og bor alene med sin mor. Moren drikker, og da hun dukker fuld op til et forældremøde, begynder kammeraterne at mobbe Ludvig. Han har dog også nogle få venner og er lun på en pige fra klassen. Det bliver værre og værre med moren, som forsøger at begå selvmord. Hun kan ikke tage sig sammen til at starte på alkoholambulatorium, men ender med at love Ludvig at drikke mindre. Samtidig går det bedre med klassekammeraterne, og det ser ud til, at den eftertragtede pige også er lun på Ludvig. Så måske ser det hele lysere ud for Ludvig.

Historien i denne socialrealistiske ungdomsbog er velskrevet og velfortalt i en dialogrig tekst med korte kapitler. Bogen temaer er alkoholisme med deraf følgende omsorgssvigt og mobning. Vi får en fin og indsigtsfuld skildring af Ludvig, der klarer meget, og som i løbet af bogen udvikler sig både fysisk og psykisk. Bogen anviser ikke traditionelle løsninger på problemerne, men slutter alligevel med, at der er håb for Ludvig og hans fremtid.

Der findes flere andre ungdomsbøger om unge, der lever med alkoholiserede forældre, fx ØjnkMillaSvigtet og serien Milla og SvigtetDer findes flere andre ungdomsbøger om unge, der lever med alkoholiserede forældre, fx Øjnk og serien og SvigtetDer findes flere andre ungdomsbøger om unge, der lever med alkoholiserede forældre, fx Øjnk og serien Milla og .