Bøger / skønlitteratur til børn / roman

To plus to er Koko


Beskrivelse


Koko bor alene med sin far, da hendes mor har forladt dem. Koko drømmer om at få en normal familie med far, mor og to søskende. Da Koko og far får naboer, bliver nogle af hendes drømme måske til virkelighed?

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. okt. 2015

af

af

Marianne Agger

d. 5. okt. 2015

Koko bor alene med sin far. Hendes mor forlod dem, da hun var lille. Koko drømmer om en "to plus to"-familie med en mor, far og to søskende. Kan drømme gå i opfyldelse? Til højtlæsning fra 7 år og selvlæsning fra 9 år.

Koko og hendes far bor i en lejlighed, der hvor faren har en antikvitetsbutik. Butikslokalet ved siden af dem står tomt. Koko håber, at der flytter en mor med en datter ind, som faren kan forelske sig i, så hun kan få en normal familie. Hun fantaserer om, hvem hendes mor er, selvom hendes far og farmor siger, hun ikke skal. I skolen bliver hun mobbet af Frederik, og hun føler sig meget ensom. Men da der flytter naboer ind ved siden af, begynder livet at ændre sig. Måske er hendes drømme ikke helt urealistiske? Vedsø har udgivet flere børne- og ungdomsbøger om barndommens mørke og lyse sider.

En vedkommende bog om ensomhed, skilsmisse, familieformer, mobning, hævn og venskab. Det er tunge emner, der tages op, men bogen er både rørende og underholdende. Koko forvandler sig igennem bogen. Først beskriver farmoren Koko som "stille som røgen fra min cigar". Til sidst ændres den karakteristik til, at Koko er "en stærk cigar". Sproget er flot og flydende med metaforer. Dog med få lidt forstyrrende gammeldags ord ind imellem.

Bogen kan sammenlignes med Veronika lyder som harmonika, der ligeledes handler om en tænksom og følsom pige i en skilsmissefamilie.


Børn & bøger

Årg. 69, nr. 1 (2016)

af

af

Kirsten Aggerholm

Årg. 69, nr. 1 (2016)