Bøger / skønlitteratur / biografiske tegneserier

Hieronymus


Beskrivelse


Tegneserie. Omkring år 1500 arbejdede den hollandske maler Hieronymus Bosch med at omsætte sine sære syner og bizarre fantasier til ikoniske billeder. Her er historien om hans liv.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. okt. 2015

af

af

Steffen Kronborg

d. 29. okt. 2015

Omkring år 1500 arbejdede den hollandske maler Hieronymus Bosch med at omsætte sine sære syner og bizarre fantasier til ikoniske billeder. Her er historien om hans liv, fortalt for voksne i tegneseriens formsprog.

Den hollandske serietegner Marcel Ruijters har tidligere været præsenteret på dansk i 3 udgivelser med middelaldertemaer. "Hieronymus", som har været 4 år undervejs, er tegnerens hidtil mest ambitiøse værk. Tegnestilen er nogenlunde den samme som i de tidligere udgivelser, men der er arbejdet langt mere med detaljerne i den nye tegneserie.

Man ved ikke meget om Bosch, så størstedelen af den biografiske skildring af hans liv er rent gætteværk fra forfatterens side. Til gengæld passer Ruijters' fabulerende fortællestil perfekt til at gengive beretningen om den flamske malers liv i en tid, hvor krig og fattigdom udfordrede kirkens monopol på tilværelsestolkninger. Samtidig svarer den grovkornede streg fint til Boschs groteske billedunivers, som kort præsenteres i et efterord med historiske realoplysninger.

Marcel Ruijters' udtryksform med lån fra middelalderlige træsnit og tidlige illuminerede manuskripter ligner ikke ret meget andet inden for seriemediet. Hans surreelle fortælleunivers kan minde om tegneren Jim Woodrings ordløse forvandlingsfortællinger.