Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Alene på det store hav


Beskrivelse


Tim på 13 år er skilsmissebarn, og kommer ikke godt ud af med sin lærer, Marianne P. Hun siger, at Tim har begået vold mod hende, så han bortvises fra skolen. Tim tager med sin far på skattejagt i en gammel marinekutter efter en sunken tysk undervandsbåd med en stor guldskat.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. dec. 2015

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 1. dec. 2015

Bog for unge på 12-14 år om Tim på 13 år, der er skilsmissebarn. Han er blevet smidt ud af skolen, og tager med sin far på jagt efter en sunket tysk undervandsbåd, som ifølge rygterne er sunket med en stor guldskat.

Tim kommer ikke godt ud af med sin lærer, Marianne P. Halvdelen af klassen sider og sover, og den anden halvdel sms'er under bordet, på nær Tim. Han har travlt med sin nye Ipad, en fødselsdagsgave fra hans far, Henry. Marianne P. tager Ipaden som tabes og smadres, da de to skændes. Hun siger, Tim har begået vold mod hende. Derfor bliver han bortvist fra skolen. Han tager med sin far og fire af hans venner på skattejagt i en gammel marinekutter. De dykker efter en undervandsbåd, da en af dykkerne forsvinder, og i de næste dage forsvinder de andre også. Tim bliver alene på kutteren, og må prøve at skaffe hjælp og finde sin far og de andre. Forfatterne har skrevet flere bøger for børn og unge, som fx Minens dronning.

Der er en spionhistorie og en historie om far og søn, som er knyttede til hinanden. Henry er en lidt excentrisk far med en fiks ide. Begge dele fortælles grundigt, ret detaljeret og lidt omstændigt. Desværre er der ikke så megen spænding eller nerve, som de to temaer ellers lægger op til.

Umiddelbart er bogens krimiplot lidt i familie med serien "Dykkerdetektiverne" og Nick og naziguldet, som begge er for lidt yngre læsere.