Bøger / skønlitteratur / roman

Heste græder ikke


Beskrivelse


Da direktøren for en dansk våbenproducent kidnappes, sættes den tidligere jægersoldat Allan Knudsen på sagen, der viser sig at blive meget kompliceret og som trækker tråde tilbage til Irakkrigen.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. nov. 2015

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 16. nov. 2015

En tidligere jægersoldat og nuværende sikkerhedsekspert/lejesoldat kommer på en svær opgave, da direktøren for en dansk våbenproducent kidnappes. En spændingsbog fyldt med action. For læsere af spændingsbøger.

Tidligere jægersoldat Allan Knudsen og hans firma Taurus sættes på opgaven at finde direktøren, men snart kompliceres sagen og bliver til et internationalt plot med linjer til flere lande og rødder tilbage til Irak-krigen i 1991 og senere begivenheder. Med politimanden kriminalkommissær Jens Kallesen som den anden hovedperson trevles sagen op, og det viser sig at være en meget personlig og farlig sag for Allan og Jens. Historien fortælles med en del action/vold og med skift mellem nutiden og flashbacks fra Allans tid som jægersoldat i Aalborg og Irak.

Bogen begynder som en klassisk spændingsbog med kidnapning og våbenproduktion som omdrejningspunkter, men skifter undervejs til lige så meget at være om Allan Knudsens traumer og fortid og med vold som voldsomt virkemiddel. Derudover blandes endnu flere ingredienser ind, så sammenhængen i bogen og fascinationen af den mistes. Samtidig eskalerer volden og de udpenslede beskrivelser af den til et omfang, der virker som filmisk og urealistisk overkill frem mod det afgørende opgør og opklaringen.

Bl.a. Rathsack laver betydeligt bedre spændingsbøger om lignende typer og emner. Bogen minder mig rigtigt meget om en uforløst kombination af filmserierne Die Hard og Kill Bill.


litteratursiden.dk

d. 8. okt. 2015

af

af

Arne Larsen

d. 8. okt. 2015

En kidnapning, våbensalg og en hemmelig dansk mission under krigen mod Irak er nogle af ingredienserne i et ambitiøst og velmenende bud på en dansk international thriller. Forfatteren debuterer med de...