Uendelig muslinger

Drømme, fantasi og ensomhed er nøgleord i refleksive småfortællinger med klogskab og kant, der tager dig som gerne læser digte og korte fortællinger med tilbage i hovedpersonen Stéphanies barndom.

Samling af småfortællinger, hvor læseren inviteres med tilbage til den lille pige Stéphanies barndom. Her er samtalen mellem Stéphanie og hendes mor, der giver samlingen titel. Den lille pige undrer sig over, hvad uendelig er og spørger: "men må jeg alligevel godt få uendelig muslinger?" Fantasi og drømme er med i samlingen: "I haverne har hun usynlige prinsessekjoler på, bruger meget tid på at tegne dem i hovedet" og "Nu drømmer hun om et skakbræt med en stejlende sort hest, som hun ikke kan nå med hånden, der er blevet kæmpestor." Det er den lille piges verden, hvor "Hun taler med stjernerne, giver dem stjernenavne og aftaler møder med dem hver nat." I sidste fortælling er Stéphanie på kirkegården for at lægge en blomst på sin bedstemors grav. Hun kigger på gravstenen og konstaterer: "Hvor gammel hun var, da bedste døde, og da noget døde i hende. Fire år. Fornavnet ved siden af datoen, er Léone." Samlingen er oprindelig fra 2002 og nu oversat til dansk af Hans Peter Lund. Sylvie Bocqui (f. 1962) har også skrevet romanen En sæson.

Stærk, velskrevet og bevægende samling af småfortællinger fra barndommens land.

Barndommen er også et emne i digtsamlingen Det orange rum af Trine Malene Midtgaard.

Læs hele vurderingen

Barndommens glæder og sorger toner frem i smuk erindringsbog. I små sekvenser maler Bocqui glimt af en lille piges tanker i et litterært kalejdoskop af fantasi, farver og afsavn. Erindringsfragmenter ...

Læs anmeldelse