Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Vi ses bare


Beskrivelse


Bianca og Lea er naboer og en slags veninder - mest fordi de ikke har andre. I en dansk provinsby i 90'erne kæmper de hver for sig med drømmen om et bedre liv, et liv med kærlighed og frihed og muligheden for at finde sig selv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. mar. 2016

af

af

Christine Christensen

d. 29. mar. 2016

Provinsen, 90'erne, to piger, der prøver at få livet til at gå indtil de kan slippe væk derfra. For unge fra 14 år og deres forældre, der måske selv var unge i 90ernes Danmark.

Hanne Giersing debuterer som romanforfatter med denne bog om ungdomsliv i 90érne, en tid hun selv oplevede helt tæt på. Bianca og Lea er naboer og en slags veninder - mest fordi de ikke har andre. Bianca er den hårde drengepige, der bor med sin alkoholiserede stedfader og arbejder på den lokale fabrik, når ikke hun drikker sig fra sans og samling eller knalder med sin meget ældre kæreste. Lea er byens tykke pige, der en sen aften både får taget sin mødom og bliver bollet tyk af en klam fyr, der hedder Kim.

Der er temmelig meget druk og bræk og druk og sex og vrede og ensomhed i de to ret forskellige pigers liv. Sproget er lige på og hårdt og billedet af 90érne i en mindre dansk provinsby lidet flatterende. Drømmen og længslen efter noget andet og bedre virker mest af alt som en utopi, og håbet er begravet temmelig langt under den provinsielle overflade. Desværre sætter bogen sig lidt mellem to stole. De mange referencer til tv-serier, musikvideoer osv. fra 90'erne vil gå hen over hovedet på nutidens unge, og den nostalgi den voksne læser måske vil føle drukner lidt i bræk og teenagesex.

Både TranedansPragtfuldt, pragtfuldt! og Pragtfuldt, pragtfuldt! handler om hverdagslivet i provinsen, dog med drenge i hovedrollenBåde Tranedans og handler om hverdagslivet i provinsen, dog med drenge i hovedrollen.