Bøger / skønlitteratur / noveller

Stop ved blink : noveller


Beskrivelse


15 korte noveller, der alle tager udgangspunkt i hverdagen som de fleste kender den, men hvor en lille ting ryster novellens hovedperson.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. aug. 2016

af

af

Merete Trap

d. 2. aug. 2016

Nogle gange kan købet af en hat ændre dit liv. Noveller om en hverdag, hvor det skrøbelige ligger lige under overfladen. Primært for den lidt ældre læserskare, som kan forholde sig til hverdagsproblemer i voksenlivet.

En samling af 15 korte noveller. Novellerne har titler som fx "Nu med hat", "Traktor", "Bertel går global" og "Der kommer tog". I novellerne møder vi fx kvinden der efter 40 års samliv, endelig beder sin mand om at hjælpe med opvasken, vi møder den ældre mand, der er faldet om i skoven og som håber at blive fundet og vi møder hundelufteren der (måske) forhindrer en ung pige i at springe ud foran et tog. Dette er Claus Schjødts første udgivelse.

Det er en udmærket samling af små, stilfærdige fortællinger fra en hverdag som de fleste voksne kan nikke genkendende til. En enkelt tilfældig handling, kan have afgørende betydning, eller et enkelt ord sagt forkert kan ændre alt. Flere af novellerne har et anstrøg af underfundig humor. Den voksne læser vil kunne nikke genkendende til flere af novellernes problematikker, som ofte er almenmenneskelige. Oftest er pointerne fine, men i enkelte af novellerne er overraskelsesmomentet udeblevet, eller det er lidt for gennemskueligt.

En stor forfatter der også behandler hverdagsproblematikker i novelleform er Helle Helle. Herværende udgivelse er dog ikke på niveau med hendes.