Bøger / skønlitteratur til børn / graphic novels

Diego & Dolly


Beskrivelse


Tegneserie - graphic novel. Den ensomme Diego er besat af filmstjernen Dolly og følger hende på afstand. Stille og roligt bliver hans besættelse dødsensfarlig.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. aug. 2016

af

af

Michael Lindal Andersen

d. 9. aug. 2016

Diego elsker filmstjernen Dolly. Og hun elsker ham? Eller gør hun? En stemningsfuld og uhyggelig skæbnefortælling i tegneserieform for unge og voksne læsere.

Jesper Wung-Sung kender mange som forfatteren til en række romaner for både unge og voksne. Her har han slået sig sammen med tegneren Palle Schmidt om en tegnet fortælling om Diego, der er håbløst forelsket i skuespillerinden Dolly. Han følger hende på afstand, stalker hende og opfinder en hed kærlighedshistorie for de to. Schmidts tegninger er i sort-hvid med undtagelse af de nærmest skrigende røde farver, der blandt andet pryder Dollys kjole og tatoveringen på Diegos bryst.

Det er en fin og velfortalt lille fortælling, der fungerer som en slags grafisk novelle. Wung-Sungs tekst er tilpas sparsom og giver god plads til Scmidts tegninger. Tegneren har hovedsageligt gjort sig i kriminalgenren, hvilket fint udnyttes i den noir-agtige og psykologiske fortælling.

En anden af forfatterens kollegaer, Kim Fupz Aakeson, har også prøvet kræfter med tegneseriemediet. Blandt andet med tegneserieudgaven af romanen De gale til nogenlunde sammen målgruppe.


Berlingske tidende

d. 17. aug. 2016

af

af

Kristian Lindberg

d. 17. aug. 2016


Børn & bøger

Årg. 69, nr. 7 (2016)

af

af

Eiler Jensen

Årg. 69, nr. 7 (2016)