Lille, fin og fransk er denne roman om stemmens kraft og en ung mands vej til en international karriere indenfor opera. Romanen er til den kvalitetsbevidste læser af ny fransk litteratur.
Den 18-årige franske Gil opdager ved en tilfældighed, at han har et usædvanligt sangtalent, som får ham til at stræbe efter en sangkarriere som operasanger. Handlingen følger Gil fra hans ungdom hen over læreårene til en karriere på de store internationale operascener hen over flere årtier. Romanen portrætterer Gils livsforløb og er en fortælling om kærlighed til musik og stemmens kraft. Célia Houdart er fransk prisbelønnet forfatter. På dansk findes Carrara.
Romanen fortælles i en lavmælt tone og har noget tidløst over sig. På samme tid bevæger den sig let hen over flere årtier og dykker ned i skelsættende sanselige øjeblikke. Houdarts stil er beskrivende uden megen dialog og med en ydre fortællevinkel, som ikke lukker læseren ind i Gils tanker og følelser, men som alligevel formår at berøre. Læseoplevelsen gemmer sig især i det uskrevne.
Pigen fra Napoli er en roman om vejen til at blive en stor operasanger, som er i den romantiske genre. Fortællestilen minder om Helle Helle med det uskrevne mellem linjerne og kan sprogligt bedst sammenlignes med Houdarts egen "Carrara".