Bøger / skønlitteratur / roman

Shamanens lærling


Beskrivelse


Journalisten Mari ønsker at skrive om at videregive samernes verdenssyn. Ulveforskeren Mats bliver mere og mere bevidst om sin samiske baggrund. Vil de komme hinanden i møde?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. okt. 2016

af

af

Poul Flou Pedersen

d. 28. okt. 2016

2. bind i same-serien "De otte årstiders folk" om Mari, der ønsker at skrive om og videregive samernes verdenssyn, og ulveforskeren Mats, som bliver mere og mere bevidst om sin samiske baggrund. Vil de komme hinanden i møde? Har man været glad for bøger som fx Hulebjørnens klan, vil denne nye serie fra Lapland også være spændende.

Den nye bog fortsætter, hvor Ulvens blik, slap. Romanen følger de to hovedpersoner, Mari og Mats, i to parallelle spor: Mari har besluttet sig for at skrive en bog om samernes traditionelle forhold til naturen, der er besjælet, og om shamaner, der har en særlig og visdom og kraft, som kan give kontakt til underverdenen. Mats er fortsat aktiv som biolog og engagerer sig blandt andet i en kamp mod industriskovbruget, der truer samernes sædvanlige rensdyrstrækruter. Både Mari og Mats viser sig at have evner til at kommunikere med dyr - kan andre ting også forene dem?.

Jonna Odgaard fortæller med dyb hengivenhed og respekt om den samiske kultur og historie gennem sine to hovedpersoner, og det er både interessant, spændende og dramatisk. Indimellem har bogen dog meget detaljerede beskrivelser, der er med til at gøre historien rigelig lang med sine næsten 700 sider.

En anden ny bog berører også samernes levevilkår, nemlig Vildfuglene, der blandt andet omhandler Emilie Demant og hendes rejser til Lapland.