Bøger / faglitteratur

Børn og seksualitet


Beskrivelse


Barnets seksuelle udvikling og selvforståelse fra fødsel til pubertet, samt om børn med seksuelt bekymrende adfærd, med baggrund i seksuelle overgreb.

Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. sep. 2005

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 21. sep. 2005

Det er Børns Vilkår, der står bag denne udgivelse. Hensigten er at kaste lys over børns seksualitet med henblik på at formidle eksakt viden om de normale rammer for udviklingen. Eksakt viden vil sætte mennesker med professionelt ansvar for andre folks børn bedre i stand til at identificere de børn, der er eller har været udsat for seksuelle overgreb. Samtidig med at forfatteren i bogens 1. halvdel kommer rundt omkring emnet, giver hun også råd og redskaber til at håndtere dette ømtålelige emne, såvel overfor børnene som overfor forældrene. I bogens 2. halvdel kommer hun ind på de seksuelle overgreb. Ca. 3% af unge mennesker vil adspurgt svare, at de har været udsat for alvorlige seksuelle overgreb. Heraf bliver kun en lille del meldt til politiet. Desuden udsættes en del børn for krænkelser fra andre børn og unge, krænkelser der kan have lige så traumatiserende konsekvenser. Også i dette afsnit er der gode råd om, hvordan man forholder sig, hvis man får mistanke om, at et barn er udsat. Bagest en adresseliste med rådgivningscentre samt litteraturliste. En helt igennem sober og redelig bog om emnet. Forfatteren er medicinsk journalist og tilknyttet Børns Vilkår.


Bibliotekernes vurdering

d. 15. juli 2011

af

af

Alma Lind Jensen

d. 15. juli 2011

Bogen er først og fremmest rettet til mennesker, der har ansvaret for andres børn igennem deres fag. Det vil sige pædagoger, lærere, dagplejere med flere. Også forældre kan have interesse i bogen.

Børns Vilkår står bag udgivelsen. Forfatteren er medicinsk journalist. Bogen gennemgår børns seksuelle udvikling fra de er helt små og siger noget om, hvad der er normal adfærd, og hvad der bør vække til bekymring. I et afsnit om onani siges, at onani er normal adfærd, men at børn nænsomt skal vejledes i blufærdighedsgrænser. Videre gode retningslinjer for at tale om seksualitet med børn. Senere i bogen kommer det tunge emne: seksuelle overgreb. Hvordan kan man identificere og gribe ind? Også her giver bogen nogle gode retningslinjer. Bagest adresseliste med rådgivningscentre og litteraturliste.

Bogen er en 3. udgave. Den udkom første gang i 2005, men er her udvidet, gennemrevideret og opdateret med nyeste viden og forskning.

En redelig og sober bog om et følsomt emne. Gamle udgaver bør udskiftes.


Fagbladet folkeskolen [online]

d. 16. dec. 2016

af

af

Niels Peter Agger

d. 16. dec. 2016


P [online]

d. 27. mar. 2017

af

af

Maria Nørgaard Andersen

d. 27. mar. 2017


Sygeplejersken

Årg. 117, nr. 2 (2017)

af

af

Hanne Lindhardt

Årg. 117, nr. 2 (2017)


Pædagogisk psykologisk tidsskrift

Årg. 54, nr. 3 (2017)

af

af

Talli Ungar Felding

Årg. 54, nr. 3 (2017)