Bøger / skønlitteratur til børn

Snøvl og Fiddifup


Beskrivelse


Billedbog. Tag med ud på en spændende rejse med Snøvl og Fiddifup. De to sommerfuglelarver oplever både sjove og uhyggelige ting ude i den store krible-krableverden, inden de til sidst kommer hjem igen til deres elskede piletræ.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. nov. 2016

af

af

Helle Laursen

d. 22. nov. 2016

Det kan være både sjovt og farligt at begive sig ud på eventyr. Larverne Snøvl og Fiddifup kommer både til fest hos græshopper og må passe på ikke at blive opdaget af et par sultne edderkopper. For 4-8 år.

Snøvl og Fiddifup er venner, og de to nysgerrige sommerfuglelarver tager ud på en rejse. Her må de sove ude i mørket til skrubtudsernes kvækken og flygte ud af en labyrintisk myretue, inden de efter flere dramatiske oplevelser til sidst kommer hjem til deres elskede piletræ. Historien bliver fortalt over 14 opslag med illustrationer på én side og tekst på den anden. Teksten er brudt op af sort/hvide stregtegninger. Det sidste opslag er illustrerede fakta-sider. Indbundet.

En klassisk historie om at rejse ud og komme hjem igen, set i smådyrenes og insekternes perspektiv. Illustrationerne er detaljerede og fyldt med farver. De skaber på en gang et naturalistisk og fantasifuldt univers. Bogen har et helt eget udtryk, der af og til er helt surealistisk. Her er til mange timers underholdning i selskab med krible-krabledyr, med mange visuelle detaljer og facts at snakke om. Fin højtlæsning hjemme men også til de ældste børn i daginstitutionerne samt børn i indskolingen.

Er man blevet nysgerrig på insekternes liv efter at have læst om Snøvl og Fiddifup, kan man dykke ned i fakta-bogen Alt det insekter kan.



Informationer og udgaver