Bøger / skønlitteratur / digte

Sorgdigte


Beskrivelse


Digte om et sygdomsforløb med en uafvendelig afslutning og om den efterladtes forsøg på at vænne sig til en hverdag uden livsledsageren.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. nov. 2016

af

af

Steffen Kronborg

d. 24. nov. 2016

Digte om et sygdomsforløb med en uafvendelig afslutning og om den efterladtes forsøg på at vænne sig til en hverdag uden livsledsageren. Kan læses af alle, men er oplagt til læsere i samme situation som forfatteren.

Den 84-årige Inga Mollerup har tidligere udsendt 4 bind med sine såkaldte "umoderne digte", fx Umoderne digte 2010. Hendes nye digte har samme udtryksform som de tidligere digte, men udspilles i en helt anden toneart.

Inga Mollerups digte fortæller lavmælt og samtidig hjerteskærende fortvivlet om forskellen på tilværelsen før og efter dødens definitive nedslag i et ægteskab: "ingen/ sjove hatte/ i år". Ikke mindst de mange små hverdagsfænomener, som hele tiden bliver ved med at dukke op som smertefulde minder om den afdøde, fremmaner den efterladtes sårbare situation med stor intensitet. Men livet går jo videre, hvad enten man vil eller ej: "troløst/ siver duften af dig/ ud af tøjet". Forfatterens fine fornemmelse for sproget, som hun tidligere har demonstreret i sine "små dobbeltbundede vitse-vers", har hun heldigvis stadig i behold; men de vittige iagttagelser fra de tidligere samlinger er her afløst af en besk galgenhumor samt en usentimental, voksende accept af tingenes tilstand.

Mange digtsamlinger handler om sorgen over afdøde, fx Anni Broues Min elskede er en have.