Bøger / skønlitteratur / roman

En lille god gerning


Beskrivelse


En ung kvinde køres ned foran Libbys hotel, og pådrager sig hukommelsestab. Libby tilbyder at tage sig af hende, og denne venlige handling sætter gang i en kæde af livsændrende begivenheder.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. jan. 2017

af

af

Merete Trap

d. 27. jan. 2017

"Somme tider er det en fremmed, som fortæller os, hvem vi i virkeligheden er." Hyggelig kærlighedsroman om det værdifulde i en god gerning. Behagelig og velkomponeret læsning for en meget bred målgruppe, dog især kvinder.

Libby og hendes mand, Jason, har lagt London bag sig for at renovere familiens gamle hotel. Da en ung kvinde køres ned foran hotellet og efterfølgende vågner med hukommelsestab, tilbyder Libby at tage sig af hende. Dette bliver starten på en kæde af begivenheder, der i sidste ende kommer til at ændre alles liv. Kvinden kalder sig Pippa, men hvem er hun og hvor var hun på vej hen? Og hvorfor havde hun en seddel med hotellets adresse i lommen?.

Dette er skøn dame/hyggelæsning, i ordets mest positive betydning. Der er grundlæggende en rar og jovial stemning, og problemerne løses over en god kop te. Det er en fortælling om k/ærlighed, konflikter og gamle familiehemmeligheder. Den unge kvindes proces omkring genvindelsen af hukommelsen snoes fint sammen med hotellets renoveringsproces og der er mange bump på vejen i begge henseender. Som i sine to foregående romaner, har forfatteren atter givet roller til charmerende hunde.

Bogen balancerer fint imellem chick lit genren i stil med Sophie Kinsella, fx Hvem er jeg?, som også handler om en kvinde med hukommelsestab, og Marcia Willetts kærligheds-romaner.