Bøger / skønlitteratur / roman

Drengen og færgemanden


Beskrivelse


En ung rumænsk jøde oplever at se hele sin familie udryddet i en kz lejr. Efter krigen søger han hævn. Først ved at melde sig til hæren i det nyoprettede Israel, men senere, da han finder ud af at netop hans plageånd kæmper for det franske koloniherredømme i Indokina, i Fremmedlegionen.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. feb. 2017

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 2. feb. 2017

Kun få overlevede nazismens udryddelseslejre, og endnu færre var efterfølgende besluttet på at få hævn. En jødisk rumænsk dreng søger efter krigen til Fremmedlegionen for at gøre op med den lejrkommandant, der er ansvarlig for familiens udryddelse, og som har fået en ny karriere der. For traditionelle thrillerlæsere med svaghed for militær scenografi mere end til læsere med interesse for holocaust.

Chaim vokser op i en traditionel jødisk familie i Rumænien i en verden af relativ tryghed. Det ændres dog med krigen, og Chaim oplever at miste hele sin familie i en kz-lejr. Efter krigen jager han den kommandant, der havde ansvaret for lejren, og jagten fører ham til Indokina, hvor Fremmedlegionen kæmper. Johansen, der tidligere har skrevet om anden verdenskrig, bygger handlingen op i krydsklip mellem beskrivelser af den unge Chaims liv, og den jagt på retfærdighed hans voksne alias, Stefan, er på for at få hævn.

Johansen har tidligere vist at han kan kunsten at skrive om troværdige personer i realistiske historiske rammer på en spændende måde, og kan man forlige sig med at opleve jødeudryddelserne brugt som kulisse for en spændingshandling, venter der en thriller i den bedre ende, som til og med i slutning (og indledning) formår at sætte hævnbegrebet til refleksion.

Feber ved daggry er et andet bud på en roman om en holocaustoverlevers kamp for en eksistens efter krigen.


Kristeligt dagblad

d. 13. mar. 2017

af

af

Claus Grymer

d. 13. mar. 2017


Politiken

d. 24. mar. 2017

af

af

Alexander Vesterlund

d. 24. mar. 2017


Weekendavisen

d. 17. feb. 2017

af

af

Birte Weiss

d. 17. feb. 2017