Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Sort Lucia


Beskrivelse


Lucia er klassens outsider - fagligt dygtig og socialt suicidal. Hun hader december, især Lucia-dag, der både er hendes fødselsdag og morens dødsdag. Det ligner hende derfor meget dårligt, da hun kommer til at sige ja til at holde fødselsdagsfest for klassen.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. feb. 2017

af

af

Johanne Elvers Madsen

d. 9. feb. 2017

Stærk ungdomsbog om sorg, savn og skyld. Om venskaber og kærlighed, og om at vælge at åbne sit hjerte og finde glæden igen. For dig, der godt kan lide at tude over en god bog. Fra 12 år.

Lucia er klassens outsider, fagligt dygtig og socialt suicidal. Hendes eneste veninde er Ghita, der er trofast, men stikker af når der er ballade. Lucia hader december, der er fuld af katastrofale mærkedage - den unævnelige ulykke og hendes fødselsdag, der samtidig er hendes mors dødsdag. I et svagt øjeblik siger hun ja til at holde fødselsdagsfest for klassen. Festen går ikke helt som planlagt, men begivenhederne i forbindelse med festen gør, at hun endelig er på vej ud af den skygge, som morens død har kastet. Schwartz har udgivet flere realistiske ungdomsromaner, bl.a. Mig Maja. Sort Lucia er en del af "Zoom on"-serien.

Velskrevet ungdomsroman med meget troværdige personskildringer. Man lever sig helt ind i Lucia, der ikke fremstår som noget offer, selvom hun har det hårdt. I det hele taget er personerne i bogen fremstillet som hele mennesker med både gode og dårlige sider. Dialogen er central, og sproget er ungdommeligt på en måde, der passer til personerne. Bogen er let at læse, men det mærkes ikke på indholdet.

Minder om Engells 21 måder at døDød og citronmåne, der dog er langt mere barsk. Vedsøs Død og citronmåne, er en anden letlæst bog med samme temaMinder om Engells 21 måder at dø, der dog er langt mere barsk. Vedsøs , er en anden letlæst bog med samme tema.


Børn & bøger

Årg. 70, nr. 3 (2017)

af

af

Kent Poulsen

Årg. 70, nr. 3 (2017)