Bøger / skønlitteratur / roman

Smagen af fugl


Beskrivelse


Marie er 26 år og arbejder som taxichauffør. Hendes opvækst har været hård og hendes liv er omtumlet. Ved bogens start forsøger hun at flygte fra sin egen lejlighed med et lille barn, der ikke er hendes eget.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. okt. 2017

af

af

Charlotte Jakobsen

d. 17. okt. 2017

Marie er 26 år og arbejder som taxichauffør. Hendes opvækst har været hård og hendes liv er omtumlet. Ved bogens start forsøger hun at flygte fra sin egen lejlighed med et lille barn, der ikke er hendes eget. Til læsere af der holder af usædvanlige romaner.

Marie var ikke elsket som barn og har haft et vildt liv som ung og voksen. Hendes mor, Mona har altid været mest optaget af sig selv og sit eget liv. Hun har aldrig kunne lide Marie. Som barn vågner Marie tit om natten, enten til en tom lejlighed eller til en låst dør til moderens soveværelse. Når hun kigger ind af nøglehullet kan hun se moderen have sex. Marie overlever på trods og lærer at redde sig ud af de situationer hun roder sig ind i. I gymnasiet lejer hun et værelse hos en fyr, og huslejen betales med sex. Da Maries bedste veninde dør falder alt fra hinanden og der er ikke nogen vej tilbage. Marie glemmer sig selv, straffer sig selv og ender på den lukkede afdeling.

En udmærket roman, med en fortællestil, der skifter mellem udvendig vinkel, hvor hovedperson omtales som hun og til en fortæller, der fortæller historien til et du, som både er hovedpersonen Marie og læseren. Historien starter ved slutningen og spoles derefter tilbage og fortælles i etaper, til sidst bindes trådene sammen og læseren forstår hvordan det hele kom så vidt.

Minder om Det jeg elskede af Siri Hustvedt, begge historier bygges gradvist op, men til sidst ser man som læser sammenhængen.