Bøger / skønlitteratur / noveller

I Afrika er der mange søde børn : Northern gothic-noveller


Beskrivelse


Noveller om afsporede kærlighedsforhold, skrøbelige familier og ensomme og sårbare storbymennesker, som kæmper med indre dæmoner - en kamp, der ofte munder ud i tvangstanker med fatale konsekvenser.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. juni 2017

af

af

Thomas Ry Andersen

d. 7. juni 2017

Korte noveller om dysfunktionelle familier, afsporede kærlighedsforhold og sårbare eksistenser, der kæmper med indre dæmoner. For læsere af danske noveller med et psykologisk tilsnit, og et godt sted at starte for nye læsere af noveller.

I titelnovellen "I Afrika er der mange søde børn" er en lille familie på ferie. I opløftet tilstand "driller" faren og moren deres datter med, at de vil hente et mere taknemmeligt barn i Afrika. Da de skal køre hjem, er datteren forsvundet. I "Brudevals" bliver et ungt par gift, men da brudgommens søster blander sig, får det fatale konsekvenser. Andre noveller viser mennesker, der af den ene eller anden grund har svært ved at håndtere livets tilskikkelser. Katrin Ottarsdóttir (f. 1957) er uddannet filminstruktør fra Den Danske Filmskole. Hun har siden 1976 været bosiddende i Danmark og debuterede som forfatter i 2012 med digtsamlingen Findes der kobberrør i himlen.

Udmærket samling med letlæste noveller, hvor karaktererne ofte befinder sig i tilspidsede situationer og i sindets grænseland. Flere af novellerne er originalt tænkt, fint komponeret og afsluttes med et overraskende twist. Det gælder fx samlingens bedste novelle "Begravelser", hvor en underkuet datter besøger sin gamle ondskabsfulde mor, men pludselig forsvinder hendes lille dreng, og hele historien vendes til læserens overraskelse på hovedet.

I Kredsløbsforstyrrelser finder man også noveller med et psykologisk tilsnit som overrasker sin læser.


litteratursiden.dk

d. 23. jan. 2018

af

af

Søren Feldtfos Thomsen

d. 23. jan. 2018

Vold, vanvid og virkelighedsforvrængning. Dyster færøsk novellesamling udforsker menneskets mørke sider. Katrin Ottarsdóttirs ’I Afrika er der mange søde børn’ består af 13 dystre noveller, som alle ...


Weekendavisen

d. 14. juli 2017

af

af

Birte Weiss

d. 14. juli 2017