Søndagsland

En kvinde vender tilbage til Færøerne og overvældes af minderne, som ligger gemt i hjemstavnen. Til læsere som sætter pris på digte fulde af natur og erindring.

Episk fortællende digtsamling, som mikser naturbeskrivelser og barndomserindringer. En kvinde vender for en stund tilbage til Færøerne, hvor hun har tilbragt en del af sin barndom. I de første digte beskrives mødet med et gråt og vindhærget landskab, hun ikke har set længe. Både hun og stedet har forandret sig, men fortiden og minderne om en trist barndom, som aldrig beskrives direkte i detaljer, står ikke til at ændre. Hun tjekker vejrudsigten konstant, "(...) og forsvinder ind i et sted i bevidstheden / hvor intet andet end ønskerne om / at omfavne tilværelsen med nyt sind / rejser sig." Til sidst flyver hun hjem til København. Oversat fra færøsk til dansk af forfatteren. Indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 2017.

Melankolsk digtsamling, hvor man særligt hæfter sig ved beskrivelserne af bygderne og den færøske natur. Beskrivelserne er realistiske og samtidig fulde af metaforer og poesi, der fungerer som indgange til det lyriske jegs indre verden.

Det virker nærliggende at pege på færøsk hjemstavnslitteratur af William Heinesen, som lurer et sted bagude i litteraturhistorien. Af nyere dato må nævnes Udsyn af Tóroddur Poulsen, hvor naturen behandles på en vis, som synes nært beslægtet med Sissal Kampmanns; også her er naturen et billede på en ydre og indre tilstand.

Læs hele vurderingen