Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Prinsesse Ene og det skjulte tårn


Beskrivelse


Pigen Enes liv forandres på et splitsekund, da hun får at vide, at hun er prinsesse og tronarving i et fjernt kongerige. Men det er ikke ufarligt pludselig at være kongelig.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. sep. 2017

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 15. sep. 2017

Spænding og eventyr for især piger mellem 9 og 12 år. Følg pigen Enes vilde historie. Helt almindelig pige den ene dag, prinsesse den næste. Men det er ikke ufarligt pludselig at være kongelig.

Ene lever et stille liv med sine forældre, tror hun. En dag får hun nemlig at vide, at hendes rigtige forældre er døde, og at hun sådan set står til at arve tronen i et fjernt kongerige. Det forandrer hendes liv voldsomt, og allerede på rejsen til det nye liv dukker der farer og intriger op fra alle sider. Der er nemlig rift om den trone, hun skal arve. Ene får brug for al sin viljestyrke, og alle de venner hun kan finde, for hun er oppe imod stærke kræfter. Bogens forfattere kendes begge fra en række andre bøger for børn.

En spændende bog, hvor vægten ligger på tempo fra første side. Man keder sig ikke i selskab med denne fortælling og dens stærke lille heltinde. Uden at være decideret letlæsning er det en hurtigt læst bog, som ikke er særlig svær at læse, og målgruppen vil sagtens kunne identificere sig med Enes op og nedture. Den tegnede forside dækker indholdet udmærket.

Prinsessetemaet er mere piget behandlet i Prinsessens dagbogDet Levende Sværd, som er for de ældste i målgruppen. En anden stærk heltinde er centrum i Det Levende Sværd. Den er dog med fantasyelementer og er noget flottere i både layout og udstyrPrinsessetemaet er mere piget behandlet i Prinsessens dagbog, som er for de ældste i målgruppen. En anden stærk heltinde er centrum i . Den er dog med fantasyelementer og er noget flottere i både layout og udstyr.