Ada eller Ardor

Van Veen forelsker sig som 14-årig i sin 11-årige kusine Ada, et forhold der former dem gennem hele livet. Som 94-årig ser Van tilbage på sit liv og især på forholdet til Ada og deres fælles familiehistorie. Til læsere af komplekse klassiske romaner.

Tvillingerne Aqua og Marina elsker den samme mand, Demon Veen. Den ene bliver hans kone, og den anden er i mange år hans elskerinde. Aqua gifter sig med Demon, mens hendes søster Marina senere gifter sig med hans fætter David Veen. Aquas søn Van besøger som 14-årig Marina og Davids gods på landet, hvor han forelsker sig i sin 11-årige kusine Ada. Under udforskningen af familiehistorien opdager de, at de i virkeligheden er bror og søster. Otte årtier senere vender Van tilbage til godset og ser tilbage på sit livslange forhold til Ada. Romanen skildrer deres barndom, ungdommens kærlighedsforhold og de senere år, præget af ægteskaber, rejser og tab.

Genudgivet og flot nyoversat til nutidigt sprog, der samtidigt holder fast i datidens sprogbrug. Historien er kompleks og til tider kompliceret i både form og indhold, men belønner den tålmodige læser med en intens og sprogligt rig skildring af kærlighed, familie og erindring.

Bogen blev oversat til dansk første gang i 1971 Ada eller ArdorLolitaAnna Karenina. Bind 1. Den kan bedst sammenlignes med Nabokovs egen Lolita (Ved Claus Bech), men også med en anden stor russisk familiekrønike Anna Karenina : Bind 1 (Ved Marie Tetzlaff)Bogen blev oversat til dansk første gang i 1971 Ada eller Ardor. Den kan bedst sammenlignes med Nabokovs egen (Ved Claus Bech), men også med en anden stor russisk familiekrønike Anna Karenina : Bind 1 (Ved Marie Tetzlaff)Bogen blev oversat til dansk første gang i 1971 Ada eller Ardor. Den kan bedst sammenlignes med Nabokovs egen Lolita (Ved Claus Bech), men også med en anden stor russisk familiekrønike Anna Karenina : Bind 1 (Ved Marie Tetzlaff).

Læs hele vurderingen

Nabokovs sidste storværk handler om brødefuld kærlighed, om et incestuøst forhold mellem søskende. Hvor interessant dette forløb end er skildret i retrospektiv form af hovedpersonen Van så oplever vi samtidig i overvældende grad litteraturen som en leg eller et intellektuelt spil, hvor anagrammer og henspilninger på store dele af verdenslitteraturen er vigtige ingredienser. Ud fra en sund socialistisk indstilling må man naturligvis finde en sådan ordleg unyttig; mener man derimod, at en roman skal give et samlet billede af individuelle skæbner på en bestemt kulturbaggrund, gør Ada overordentlig god fyldest. Den fortæller om en social kaste, dens særlige åndsform, dens lidenskaber og sammenstødet med de kræfter i tid og sted, som synes at ville dæmme op for lidenskabernes frie udfoldelse. Tid og sted er iøvrigt i bogen behandlet med en sådan overlegenhed, at tematikken bliver grundmenneskelig.

Læs hele vurderingen