Bortset fra, at hovedpersonen er af russisk byrd, er der intet i romanen, der antyder 30'ernes emigrantmiljø. Ganske vist er handlingen henlagt til Berlin, men stemningen er som i Dostojevskijs St. Petersborg, det er de samme forsøg på at forføre læserens klare tanke, som vi møder hos Dostojevskijs neurotiske slyngler og narcissister. Som i »Den Mide« taler hovedpersonen her til vor medfølelse, samtidig med at han i glimt røber en eklatant menneskeforagt. Hans eksperiment, på en gang en utrolig slyngelstreg og en intellektuel præstation, mislykkes, han gribes af desperation, ikke fordi slyngelstregen opdages, men fordi han som alle forbrydere overså en detalje, og hans intellektuelle præstation bliver ikke rost. Anvendelig for kriminalromanlæsere, hvoraf adskillige vil være mange sider om at opdage, at de er blevet besnakket af hovedpersonen til at tage ham for et anstændigt menneske.