Denne 3. Snøvsen-Eigil-bog har næsten ingen filosofi over sprogblomster - set i forhold til de to foregående. Pernille og Eigil laver en snøvsepige af sne, og udvider dermed persongalleriet. Verden nyopleves med Snøvsen, der for første gang ser sne og er i bio og skole. Med Eigil og co. som garniture formulerer Klaus Post to sømandshistorier (en om det søvnløse uhyre og en om den store søslange), og de er ret spændende. Ellers er bogen skrevet i samme humoristiske stil som forgængerne. Illustrationerne noget friskere. Oplæsning fra 2. klassetrinnet. Selvstændig læsning i slutningen af 3.