Sonderinger i Herman Bangs romaner

K.P.M. har tidligere (i Kritik) beskæftiget sig med Herman Bang, og bogen her bærer da også præg af både kyndighed og engagement. Med udgangspunkt i Haabløse Slægter gøres der rede for den grundliggende spaltningserfaring i forfatterskabet. Undervejs er der tid til at gøre fine opdagelser i romanerne - desværre meddeles noget af dette i det uhånd-térlige noteapparat. Kunne det ikke lige så godt have været integreret i teksten? Bogens konklusion er, at det blev Bangs ulykke både som menneske og som kunstner, at han aldrig indså, »at lidelsen ikke blot har ydre kortlagte, men også indre oversete årsager«. I tilgift gives der også en nøgle til Bangs impressionistiske metode, der bygger på forfatterens (og læserens) bedre-viden: kun med en viden, de handlende romanpersoner ikke har, kan deres reaktioner fortolkes rigtigt i sammenhængen. Bogen stiller store krav til læserens kendskab til Bangs romaner. Men er den således ikke nogen introduktion, er den velegnet til at bringeviderekomne videre. Og Bang har jo mange læsere. Også viderekomne. Bogen er forsynet med ordliste.

Læs hele vurderingen