Af den fra Radioteatret kendte østrigske forfatterinde foreligger her en samling usædvanlige noveller. De handler om mennesker i vor tid, hvis tilværelse er forkrøblet efter en barndom, hvori krig, fordomme og unaturlige moralkrav har samvirket om at dræbe glæde, oprindelighed og mening. De rummer megen smerte og fortvivlelse, men også, nu og da, håb. Både sprogligt, stilistisk og psykologisk stiller de meget store krav til læseren, af hvem der fordres intens intuitiv medleven, ikke mindst fordi personerne i høj grad tegnes gennem monologer. Novellerne vil formentlig kun kunne gouteres af et fåtal af lånere, men den kunstneriske glød og intensitet bør sikre dem en plads i de større biblioteker.