Et udvalg af HB's føljetonistiske virksomhed fra årene 1879-97, hentet fra "Nationaltidende" og "Aftenbladet" (for en dels vedkommende dog gengivet efter Herhjemme og derude (1881). Andreartikler har været offentliggjort i Cai M. Woels Københavnske skildringer (1954) og Fra de unge år (1956). - Fattigfolks liv danner baggrunden for en stor del af artiklerne, bag hvilke der liggeren stærk social harme. En del artikler ("Svømmende ligkister" og "Strejken i Århus") er forbløffende aktuelle, og de hib, der ved flere lejligheder fremkommer mod borgerskabets uforstående"opdragelse" af deres børn er også alt andet end forældede. Ud over elendighedstemaet, som suppleres op med beretningen om et besøg i hhv. de gales og nonnernes by i Belgien, bringes artikler om etdukkemagasin, en modesalon, Magasin du Nord, Assistenshuset og "Arbejdernes Fritænkerforening" - alt gennemført med konsekvens, indføling, fremragende iagttagelsesevne og stilistisk prægnans. - Jo,vist var HB også somjournalist i særklasse. Dette er et spændende og særdeles læseværdigt supplement til hans skønlitterære forfatterskab.