Når produktive Mathiesen digter bedst, er han noget af en vismand, forstået på den måde at hans tekster lodder dybder, der vibrerer i læseren som ringe i vand. Sådanne helt haikuagtige udsagn,som tager én med ud på det dybe, findes der da også i denne lille samling, men for det meste glipper det, så digtene bliver banale og kedelige. Mathiesens naturbegejstring er ellers sympatisk nok,hans emnevalg altid værdige og gode, og medmenneskeligheden der lyser fra siderne er helt ubestikkelig. Man savner bare lige netop det overraskende greb, som kan få det hele til at lette.Mathiesens mellembog ledsages af fire undseelige tegninger af Dan Thuesen. Den er et bevis på, at enkelhed alene ikke gør det. Men kønt og nydeligt er det hele da, og det enkle falder uden tvivl ien del lyriklæseres smag.