Navnet Rosa Liksom er pseudonym for en ung finsk forfatterinde, der nu bor i Lapland men som bl.a. har tilbragt nogle år i Danmark, hvor hun boede i Christiania. Denne novellesamling er hendesdebut, som hun i 1985 fik en finsk debutantpris for. Det var velmotiveret. Det er en stærk og stilistisk sikker bog, hun har skrevet. De fleste af novellerne er meget korte, ned til 1 side, og deer skrevet med tungen lige i munden. Der er forløb fra de skandinaviske storbyers undergrund, narkomanerne, de unge alkoholikere, de håbløst subsistensløse, hvor temaet er vold, selvdestruktion,ligegladhed. Der er oprør fra det borgerlige, afskeden med forældrene, en drøm og frihed, et andet liv. Et eller andet sted et håb, men det hele så hjerteskærende. I en anden gruppe fortællingerfra Finland, fra »67. nordlige breddegrad«, vinterfortællinger i knugende kulde og mørke, hvor også følelser fryser væk, også her vold, undergang, destruktion, selvmord. Og den lille, uforløstedrøm om noget andet, etlysere liv, kærligheden. Der er ingen tvivl om, at Liksom skriver ud fra et tæt kendskab til disse ting, til ensomhed, rodløshed, fornedrelse i ungdomsmiljøet, og til detknugende finske vinterøde. I de bedste stykker når det under huden på læseren. En vedkommende oversættelse, tilsyneladende velfordan-sket.