Egentlig er Haavardsholms motivering til at skrive denne biografi et forsøg på at trænge ind i og forstå et litterært idols egenart. Det fornemmes som noget inciterende, han har formået atbevare denne fascination og dette incitament i bogen, så man som læser følger med - næsten i spænding. Hvad var det for dybe oplevelser i barndommen, der fik Sandemose til at forlade Jante ogDanmark og skrive med sådan afsky om den danske provins. Og mordhistorien - har den noget på sig, var Sandemose virkelig morder? Og hvorfor taler de han selv talte smukt om uden synderlig kærlighedom ham? Jo, Haavardsholm kan stille det op. Han har jagtet en del rundt i flygtningens spor, til Amerika, for at finde personer der endnu kan berette, og se steder, der har været centrale. Det erbiografien, der er det væsentlige, værkerne nævnes naturligvis, også med indsigt og forståelse, men kun kort. Bogen føler Sandemoses livsbane, undersøger hans sinds gåder, og den kontroversiellepersonlighed fremstår, synesjeg, overbevisende og efterhånden begribelig. Haavardsholm har ikke kendt Sandemose personligt og støtter sig derfor på bl.a. den eksisterende litteratur, som bogen vilsupplere fint som et nyt, spændende alternativ. Ill. m. en del fotos af personer og lokaliteter.