I en af bogens sidste noveller spørger en af personerne: »Hvad er et menneske egentlig værd?«. Og det samme spørgsmål stiller forfatteren bogen igennem i noveller, der fra hver sin kant tagerpulsen på det danske menneske. Novelle for novelle beretningen om mennesker, der er gået i baglås, som har mistet evnen til ægte kontakt eller håbet og drømmen om en mening med tilværelsen. NielsHav kommer langt omkring i sit typegalleri: ejendomsmægleren, der ville have været digter, husmoderen, der ikke kan leve inde i den gode romans univers, ægtefolk, der lever i et samtalemæssigtvakuum, unge, der ikke kan finde hinanden og slet ikke kan tale med forældregenerationen. En kontaktløshed, der slår ud i selvmord, druk og pludselige overgreb. Altsammen taget på kornet af enforfatter, som hidtil ikke har trængt sig på, men med bogen her markerer en kvalitetsmæssigt suveræn videreførelse af den danske novelletradition eller måske mere præcist, en vellykket genoplivenaf den pointerendepsykologiske novelle, som selv om Niels Hav kan være mistrøstig i sit menneskesyn også glimter af humor og sprogligt overskud. En novellesamling, der må kunne konkurrere medromaner eksempelvis af Martha Christensen.