Antologi med 13 artikler, der viser aktuelle eksempler på, hvordan emnet angst i tidens løb er brugt som litterært motiv, i dag fx udtrykt i dystopiske klimafiktioner. Litteraturhistorisk formidling på gymnasieniveau og op.
Redaktørerne af denne antologi er litteraturforskere ved Institut für Dänisch ved universitetet i Flensborg, Markus Floris Christensen og Anders Ehlers Dam, og de har også sammen skrevet det indledende afsnit, der giver et overblik over måden, hvorpå begrebet angst kan findes i litteraturen. I bogen behandles forfattere som H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan og selvfølgelig Søren Kierkegaard med Begrebet Angest (Ved Lars Petersen) Tom Kristensen og Tove Ditlevsen er inkluderet, og af vor tids forfattere kan nævnes Simon Grotrian, Inger Christensen, Henrik Nordbrandt og Jonas Eika. Der er litteraturhenvisninger.
En meget aktuel bog, der med sine talrige, tankevækkende eksempler rammer helt plet, når det gælder en af vores samtids store bekymringer. Desuden er det utroligt interessant med de mange udførlige henvisninger til tysk forskningstradition, der åbner nye perspektiver.
Emnet behandles også i Galskab i litteraturenPsykologi i dansk og Psykologi i danskEmnet behandles også i Galskab i litteraturen og .