Værn, ly, læhegn : digte

Intense og sprogligt nysgerrige digte, der søger langt og nysgerrigt ud i naturens detaljerede rigdom, med afsæt i hverdagens mere grå virkelighed. For interesserede i ny dansk lyrik.

"Gå rådyr/med din skørt/tornede cykelhjelm/dit hof af/ækle/trutmundede/tavst flåtformede/stisidebomber/og alt for lange/antenneben//(..)". Sådan indleder Birgitte Krogsbøll sin nye digtsamling, og man ser straks at noget er på spil. Den ret omfangsrige digtsamling er sat sat op som smalle knækkede ordsøjler med stærkt fokus på naturelementer i en både direkte og fortolket udgave. Digte, der handler om naturens flora og fauna, om året og årstiderne, om ikke at kunne sove og om at leve i forstæderne og i sommerhus.

BKs digte spænder fra det råt, nærmest surrealistiske til det nænsomt sansede: "(..)mejserne i min/altankasse/knipser på små/messingklokker//lyden sender tårer/til mine øjne/den er så savnet/ og velkommen/sådan en dobbelt/bevægelse//". BK mestrer det direkte, det subtile, det usagte og det helt nærværende, hverdagsagtige og mærkbare over og under huden med en meget veludviklet sans for sprogets kraft og skrøbelighed. Digtene er fyldt med indsigt og sproglig spændstighed. På en gang sensitive og registrerende.

I det drilsk udfordrende og stramt fabulerende er der både mindelser til Jens Blendstrup og Søren Ulrik Thomsen. I det sprogligt undersøgende til Inger Christensen.

Læs hele vurderingen