Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

Olivia tror på -


Beskrivelse


Olivia tænker over, hvad folk tror på. De tror på alt muligt viser det sig: Liverpool F.C., julemanden og Gud. Selv tror hun på at hun kan vinde MGP. Og på hemmelig kringlespisning med farmor. En tænksom billedbog, for børn og deres voksne fra ca. 5 år.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. okt. 2023

af

af

Johanne Elvers Madsen

d. 13. okt. 2023

Olivia tænker over, hvad folk tror på. De tror på alt muligt viser det sig: Liverpool F.C., julemanden og Gud. Selv tror hun på at hun kan vinde MGP. Og på hemmelig kringlespisning med farmor. En tænksom billedbog, for børn fra ca. 5 år og deres voksne.

Det er frikvarter og børnene taler om, hvad de tror på. Amanda tror på julemanden og Benjamin tror på sin far. Olivia tror hverken på julemanden eller sin far. Eller hun tror i hvert fald ikke på alt, hvad far siger. Olivias storebror tror på Liverpool, og hendes far og kæresten Henrik tror på kærligheden, og så skal de kysse. Det synes Olivia og hendes storebror er lidt underligt, og også ret klamt. Olivia selv tror rigtig meget på, at hun kan vinde MGP. Hun forestiller sig det i hvert fald helt livagtigt. Farmor tror på Gud, og så spiser de kringle uden de andre skal vide det. Olivias skildpadde svarer ikke, men stilheden er meget rar synes Olivia. Og om natten drømmer hun gode drømme om MGP og kringle. Forfatter og illustrator har tidligere arbejdet sammen på Nu er det bare os to.

Teksten er kort, den sætter et roligt tempo og består mest af dialog og nøgterne beskrivelser. De collagelignende illustrationer folder samtalerne ud, og underbygger den rolige, eftertænksomme stemning. En bog, der både kan lægge op til samtale, eller stille eftertænksomhed.

Minder i tempo og stil om Stian Holes bøger, fx Morkels alfabet, selvom denne bog ikke har en ligeså udfoldet historie.


litteratursiden.dk

d. 27. nov. 2023

af

af

Jette Holmgaard Greibe

d. 27. nov. 2023

Det er vigtigt at tro på noget. Nogen tror på en bedre verden eller på nogen, der er virkelig gode til noget. Andre tror måske på sig selv. Amanda tror på julemanden, selvom Olivia siger til hende, at...