Jeg vender mig om og ser

Kortfattede, men stærke digte om natur og nærvær ledsaget af sort-hvide fotografier. For interesserede i ny lyrik og kunstnerisk naturfotografi.

Digte af Søren R. Fauth illustreret med sort-hvid fotografier af billedkunstneren Lærke Posselt. I modsætning til flere af hans tidligere digte er disse fortrinsvis ultrakorte, men stadig sansende og registrerende. Udadvendt mod den lokkende natur og i samspillet med jeg'et: "du skriver/at foråret venter/at alting venter/en eng fuld af kodrivere/magnoliaen har ikke smidt de sidste blade/alt er//knasende som dit rene sengetøj i sommerhuset//". Andre går tættere på det sårbare i det helt nære: "du ligger forstenet med ryggen til mig/jeg skal røre/kysse//kan ikke/sommernatten er for lille/alt andet er for stort//". Fotografierne er supernære studier af træers knudrede strukturer.

Digtenes styrke er den nærmest taktile fornemmelse, de efterlader. Fauths korte sproglige udtryk fremkalder billeder og dufte hos læseren trods de korte formuleringer. Posselts fotografier står både som selvstændige billeddigte og som naturstudier, der formår at give træernes faste former fornemmelse af liv og bevægelse.

En anden lyriker i samme boldgade er Frederik Schütt, der også digter ledsaget af billeder, fx i Frostklar.

Læs hele vurderingen