Bøger / skønlitteratur / roman

De vindfølsomme : en Schwarzwaldroman


Beskrivelse


Wolf og Ursula er fastliggere på en campingplads i Tyskland. Det er jul, og alt imens sneen drysser ned udenfor, fyldes Ursula af et eksistentielt tomrum, der tvinger hende til at finde ind til sig selv igen. For læsere af romaner i et dvælende tempo.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. dec. 2023

af

af

Lars Hovgaard

d. 8. dec. 2023

Wolf og Ursula er fastliggere på en campingplads i Tyskland. Det er jul, og alt imens sneen drysser ned udenfor, fyldes Ursula af et eksistentielt tomrum, der tvinger hende til at finde ind til sig selv igen. For læsere af romaner i et dvælende tempo.

Dagene går langsomt på campingpladsen, og beboerne følger alle den velkendte, men trivielle hverdagsorden. Tynget af lediggang mister Ursula langsomt grebet om ikke kun sig selv, men også Wolf. Og en dag er han væk. Men Moritz på den anden side af vejen holder om hende på en måde, så hun føler sig levende igen. Dog er alting ikke, som det ser ud, og pludselig vokser et fællesskab op omkring Ursula, som hun havde glemt eksisterede.

En stilfærdig og bevægende roman om mennesker, der mister og finder hinanden. Meget står mellem linjerne, og selvom bogen er letlæst, stiller den krav til, at man som læser går i dybden med teksten og ikke lader sig narre af et på overfladen simpelt handlingsforløb. Bogen er velkomponeret, hvilket kommer til udtryk i det minimalistiske sprog, der understreger den lediggang og ensformighed, der gennemsyrer karaktererne og handlingen. Selvom det er en kort roman, er der meget at tale om, hvorfor den også er velegnet til læsekredse.

Ar er også en roman om at miste og finde sig selv.