Digte om at være blevet forladt, afvist og være alene med sig selv og sine minder, der skiftevis piner og lutrer det fysiske som følelsesmæssige tomrum. Til læsere af nøgtern kærligheds- og savnpoesi.
Digtene udfolder et spektrum af følelser og situationer, der vokser frem efter brud og savn med fx en elsket: Erindringer om den lykkelige fortid og beundring: "Bjergene folder sig først rigtigt ud/når du betragter dem/Og solen skinner kun når du står i dalen/(...)/Det er dig der skaber verden" veksler med den ubønhørlige virkelighed og næsten besættelse af mindet og det for altid tabte: "Sporene der førte op/til huset/dem husker jeg også/og døren som ingen åbnede (...) og jeg husker dine ord/(...)/om at jeg ikke skulle opsøge dig/om at jeg skulle glemme dig/(...)allermest dit ansigt/men jeg glemte at spørge/hvordan jeg skulle kunne glemme dig (...)". Jacob Weinreich har et langt forfatterskab bag sig og er bl.a. en af forfatterne bag pseudonymet til krimiforfatteren "A. J. Kazinski".
Flotte digte om bl.a. episoder og minder, der efter svære brud eller tab bevæger sig i grænselandet mellem erkendelse og besættelse. Med sit enkle sprog og universelle tematik er digtene ikke svære at leve sig ind, og de rummer gode fortolknings- og associationsperspektiver. Kan let anvendes i fx guidet fælleslæsninger.
Samme fortabelse, savn, søgen og næsten erindringsbesættelse af en tidligere elsket er også at læse i ÅretMod naturen og Mod naturen af Tomas EspedalSamme fortabelse, savn, søgen og næsten erindringsbesættelse af en tidligere elsket er også at læse i Året og af Tomas Espedal.