Sansende digte, der undersøger det psykisk syge og upålidelige sind. Til alle læsere med interesse for ny dansk poesi.
I en "fucking uendelig" vinter bevæger digter-jeg'et sig rundt i byen (København) og tilværelsen og længes efter "et forår der aldrig kommer". De korte digte kredser om psykisk sygdom, diagnoser, medicin og behandlingstilbud - og der veksles mellem det konkret konstaterende "den tredje diagnose nu / tre slags psykofarmaka" og natur- og kropssansningerne, der fremstår forvrængede og uvirkelige som en følge af sygdommen(e), fx her: "at der er væsner jeg ikke kender / falder ud af bede og sprækker / som skygger / stiller spørgsmål og forsvinder / efterlader øjnene så fucking ensomme". Engle er et genkommende og dobbelttydigt motiv: "det er i spejlet vi mødes / alle engle".
Sebastian Nathan skriver på en gang råt og stilfærdigt, smukt og skrøbeligt om det fordømt besværlige ved at være til i verden, når sindet og sanserne ikke er til at stole på. Umuligt ikke at blive berørt af både digtenes tematik og det poetiske overskud og talent, de er skrevet med.
Hos Morten Chemnitz finder man også sanselige naturdigte, fx i Inden aprilDet nemme og det ensomme. Psykisk sygdom er også et tema i Asta Olivia Nordenhofs Det nemme og det ensommeHos Morten Chemnitz finder man også sanselige naturdigte, fx i Inden april. Psykisk sygdom er også et tema i Asta Olivia Nordenhofs .