På væggen

Et udadvendt selvportræt og et kærlighedsbrev til litteraturens stemmer og til de valgslægtskaber, der har formet Suzanne Brøgger som person og forfatter. Til interesserede i dannelsesbegreber og litteratur.

Efter at have berørt emnet "dannelse" i essayet Dannelsens utopi udfolder Suzanne Brøgger her i en længere tekst, hvorfor man skal læse, og hvorfor man skal betragte andre. Det skal man netop for at blive dannet, skriver hun. For hvis du ikke bliver et dannet menneske, så bliver du beroende på, hvad andre siger om dig. Eller du bliver som andre. Eller som andre siger, du skal være. Brøgger skriver i dette essay om sine egne valgslægtskaber i tekster om bl.a. Agnes Henningsen, Blixen, Henry Miller, Borges, Joan Didion Toni Morrison og Ursula Le Guin, for blot at nævne nogle få. Samtidigt kommer hun ind på emner som myter, buddhisme, eksistentialisme, alderdom, politik, racisme og seksualitet.

Brøgger er en mageløs essayist, og har man interesse for litteraturens transformative evner, er bogen "gefundenes Fressen". Brøggers liv er selvfølgelig notorisk interessant, altid er hun på rette sted og møder de rette mennesker, og med sine indsigter og erfaringer i spil, er det altid vedkommende, interessant og meget lærerigt.

I SølveDe forrådte testamenter fortæller Brøgger ud fra andre indfaldsvinkler om bl. a. dannelsesbegrebet. Samme læsere kan også fornøje sig med fx Kunderas De forrådte testamenterI Sølve fortæller Brøgger ud fra andre indfaldsvinkler om bl. a. dannelsesbegrebet. Samme læsere kan også fornøje sig med fx Kunderas .

Læs hele vurderingen

Sprængfyldt med gode historier og kloge betragtninger om det svære menneskeliv med udgangspunkt i litteraturen.På bag- og forflappen af Suzanne Brøggers nye bog, som meget passende hedder ’På væggen’,...

Læs anmeldelse