Bibliotekernes vurdering
d. 7. juni 2024
af
af
Hanne Rønberg
d. 7. juni 2024
En lillebitte begavet samling af poesi og prosa om det kæmpestore verdensalt og stjernernes, skønhedens og kærlighedens kraft. For læsere af udfordrende lyrik med fuldt tryk på sanserne.
Værket er inddelt i fem dele, hvoraf den første er et prosastykke med undertitlen "En Marialegende". Med universets tilblivelse som et nærmest epileptisk anfald - og flere bibelreferencer - præsenteres en anderledes vinkel på skabelsesberetningen: "Universet og og stjernerne har mest lyst til at blive hjemme, men skal ud og være alt og fulde af overskud". Anden del har den kristne martyr Florian som omdrejningspunkt, og så følger tre dele med poesi, hvor nærmest en vækkelse af bevidstheden er på spil, fx: "Havet lejes ud til paradiset som airbnb" og "Stjernehimlen sender stjernerne på kostskole". Værket afsluttes med en kærlighedshistorie: "Min krop er verdensaltets glas, du lister dit hjerte ned i".
Den første del kræver, at læseren går ind på en præmis om en anderledes skabelsesmyte. På trods af de relativt få sider er der så meget substans og frydefuld poesi med lyriske stjerneskud, at man sidder tilbage med et smil på læben og tænker: Igen. Og for hver ny læsning vil ordenes skønhed og opbygningen åbne sig på en ny måde. Et lille format med et strålende indhold og en formfuldendt forside, så vær beredt på at forundres og betages.
Signe Gjessings stil er unik, men hun er før blevet sammenlignet med Simon Grotrian, der også ekspressivt skriver om det religiøse og kosmiske.
