Andet bind i den medrivende serie om den lyssky familien Hansen og deres farverige liv. Baseret på Jim Lyngvilds slægtshistorie. For læsere af biografiske slægtsromaner.
Biografisk roman, der udspiller sig i København i årene 1916-1924 under og lige efter 1. verdenskrig. Bogen følger den kriminelle familien Hansen anført af sønnen Martin, der øjner en chance for hurtig rigdom ved produktion af falske pas og pengesedler. Søsteren Angelica forelsker sig hovedkulds i en af brorens forretningsforbindelser. Samtidig er politiets opdagerkorps på sporet af dem. Bogen er baseret på et omfangsrigt kildemateriale af bl.a. dagbøger og retspapirer. Romanserien, hvor 1. del er Uden skam - det geniale kup, er forfattet af Pernille Redder (f.1977) efter idé af Jim Lyngvild. Bagerst i bogen er fotos og artikler om den ægte familien Hansen samt en tak fra forfatteren og Jim Lyngvild.
En særdeles velskrevet og spændende historisk slægtsroman om den brogede familien Hansen. Fortællingen er medrivende, med et detaljeret og levende sprog. De mange interessante karakterer i bogen er komplekse og nuancerede, og som læser investeres man i deres udvikling. Det er dygtig historiefortælling! Serien vil fryde læsere af historiske romaner og slægtsromaner.
Andre gode historiske romaner baseret på faktisk familiehistorie er fx Hvor vinden venderDer hvor du ikke vil hen og Der hvor du ikke vil henAndre gode historiske romaner baseret på faktisk familiehistorie er fx Hvor vinden vender og .