Bogen giver et konkret og spændende indblik i tilblivelsen af den grundlovgivende forsamling og Grundtvigs ret kontroversielle bidrag til processen. For undervisere og interesserede i tilblivelsen af Danmarks vigtigste politiske dokument.
I november 1848 blev den 65-årige Grundtvig ved et snævert suppleringsvalg valgt til Den Grundlovgivende Rigsforsamling, der skulle formulere Danmarks Riges Grundlov. Grundtvig var da en anerkendt præst, digter og tænker, men ikke politiker og gik lidt modvilligt til arbejdet. Han betonede det nationale fællesskab med vægt på den eksisterende kongemagt og stænderforsamlingerne, der helt tilbage i 1660 fastsatte kongens uindskrænkede magt. Med litteraturliste.
Jens Lei-Wendel-Hansen beskriver blændende det brogede forløb fra valgprocessen, de politiske forhandlinger frem til den endelige vedtagelse 5.juni 1849 og viser et anderledes billede af den ældre Grundtvig, som ganske stejl og stædig debattør, der ofte søgte konfrontationen i debatterne og ikke var meget for at indgå pragmatiske kompromiser. Grundtvig fremstilles nærmest politisk reaktionær i forhold til datidens folkelige og demokratiske strømninger, selv om hans tanker om dannelse og folkeoplysning i dag er bærende for den aktive demokratiske deltagelse.
MonradGrundloven - hvorfor og hvordan? er en biografi om en anden af de markante grundlovsfædre, mens Grundloven - hvorfor og hvordan? giver et blik på nyere grundlovsrevisionerMonrad er en biografi om en anden af de markante grundlovsfædre, mens giver et blik på nyere grundlovsrevisioner.