En kvindelige jegfortæller skriver ærligt og intenst om livet som det bl.a. former sig med kærlighed, depression og med et barn, der har særlige behov. Til læsere af stærke romaner, der er skrevet i et poetisk sprog med en stærk personlig stemme.
Kvinden får et barn sammen med en ældre journalist. Det viser sig, at drengen har eksem i svær grad. Snart kommer der udfordringer i forholdet og hun rammes af tvivl og stress. Måske det er bedre at lade sig skille og søge efter en anden og ny mening. Yogaen giver lindring og skriften åbner op for nye erkendelser. Bogen er bygget op, så næsten hver side fungerer som et afrundet tekststykke med beskrivelser og betragtninger. Tina Sakura har skrevet børne- og ungdomsbøger. Dette er hendes første roman for voksne.
Historien er gennemsyret af en insisterende personlig nerve, der griber læseren fra start til slut. Tina Sakura skriver i et sansende og poetisk sprog, der i visse passager overskygger den fremadskridende handling. Det er en meget stærk og gribende bog, der kan læses på mange planer. Læserne skal dog være indstillet på megen poesi og mange betragtninger, der ofte serveres i et langsomt tempo og kræver en tilsvarende læsning. En helstøbt bog, der fortjener at blive læst af mange.
De ofte korte tekststykker og den personlige stemme kan i form og stil minde om HundsteinMorSom om af Pablo Llambías. Bogens sproglige og selvbiografiske elementer minder om forfattere som Maja Lucas i Mor og Som om af Kristina StoltzDe ofte korte tekststykker og den personlige stemme kan i form og stil minde om Hundstein af Pablo Llambías. Bogens sproglige og selvbiografiske elementer minder om forfattere som Maja Lucas i og Som om af Kristina StoltzDe ofte korte tekststykker og den personlige stemme kan i form og stil minde om Hundstein af Pablo Llambías. Bogens sproglige og selvbiografiske elementer minder om forfattere som Maja Lucas i Mor og af Kristina Stoltz.