Alfeprinsessen Lilja bor ved Nøkkerosesøen og hun har mange venner, men hendes venner kan ikke altid enes og det gør Lilja ked af det. Og det bliver ikke bedre da en af hendes venner forsvinder. Højtlæsning for 5-8-årige.
Ved Nøkkerosesøen bor alfekongen og alfeprinsessen Lilja. Hun har rigtig mange venner og kan godt lide at tage på eventyr, til stor frygt for hendes far, der er en smule overbeskyttende og altid sender frøerne Kvæk og Kvak med hende. Det er alferens opgave at passe godt på de blomster de bor i, men Ranus blomster er ikke tilfredse med den måde han passer dem på. Det gør det ikke bedre for Ranu at han og de andre feer altid kommer op og skændes. Efter et uheld forsvinder Ranu og Lilja er den eneste af feerne der vil lede efter ham. Hun ved nemlig at Ranu ikke har det godt. Det bliver starten på endnu et eventyr for Lilja, hvor hun får brug for Mossi og Mus. Første bog i serien "Liljas eventyr" er Liljas eventyr - Dyndkarlens tårer.
Fin og velskrevet historie om at behandle hinanden godt og at det kan være i orden at være uvenner, man skal bare ikke skændes over alting. Problematikken om at få sagt fra og få sagt undskyld bliver behandlet godt og troværdigt. På bogens for- og bagside er der kort over Nøkkerosesøen. "Ranu og Sallis sang" er i starten af bogen med en tilhørende QR-kode.
Maxi von Flips - pas på, en fe!Mirabelle i kæmpeproblemer og Mirabelle i kæmpeproblemer er to andre bøger med og om feerMaxi von Flips - pas på, en fe! og er to andre bøger med og om feer.