Tom og hans far sejler verden rundt med de skibe, som vil hyre dem. Ved et tilfælde får de hyre ombord på den skøre kaptajn Hancocks skib, som har kurs stik syd mod et fantastisk iskoldt eventyr på Antarktis. Selvlæsning for 10-14-årige og højtlæsning fra 7 år.
I starten af 1900-tallet sejler Tom og hans far verdenshavene tynde. Faren som sømand og Tom som skibsdreng. Toms far kan godt lide at spille kort og kommer ofte i gældsproblemer. De får hyre på kaptajn Hancocks store dampyacht, som skal på en ekspedition til Antarktis, hvor kaptajn Hancock tidligere har haft en oplevelse med nogle sære væsener. Turen finansieres og ledes af rigmanden Strauss, og hele færden er omgivet af stor mystik. Turen viser sig da også at gå over alles forstand.
Virkelig god og spændende historie, som skildrer sømandslivet i starten af 1900-tallet og som samtidig har overnaturlige elementer. Der er løbende grå sider med fx dagbogsnotater og avisartikler, som sammen med Rasmus Bregnhøis fine, sorthvide illustrationer gør læseoplevelsen endnu mere interessant. Man kan håbe på, at der kommer flere bøger om Toms eventyr på verdenshavene.
Læs beretninger fra virkelige ekspeditioner i Eventyrlige ekspeditioner og opdagelsesrejserDjævelens øjne eller tag på et eventyrligt sørøvereventyr i Djævelens øjne, der også er af Benni BødkerLæs beretninger fra virkelige ekspeditioner i Eventyrlige ekspeditioner og opdagelsesrejser eller tag på et eventyrligt sørøvereventyr i , der også er af Benni Bødker.