Cap vil gerne være en af drengerøvene, og det går desværre ud over Caps dværghamster og bedste ven Knud. Drengerøvshumor for børn fra ca. 10 år.
I disse to bøger kan man læse om Cap og hans "bedre halvdel" Casper. Casper er tegnet som en slags engel eller skygge af Cap og beskrives af Cap som hellig. Cap skal udholde temmelig mange prøvelser for at blive populær. Der er på begge bøger en henvisning på forsiden til youtuberen med kanalen "Spørg Casper", hvis barndom bøgernes indhold bygger på. Forfatterne er Niklas Miranda og Oscar K., og bøgerne er illustreret i farver af Teddy Kristiansen. Bagerst i bøgerne er der et lille portræt og beskrivelse af illustrator og de to forfattere. Der lægges op til flere bøger i serien i slutningen af bog to.
Bøgerne handler mest om gruppepres og indeholder nogle lidt vilde historier, som har en tråd til youtuberen Casper Harding Rasmussens barndom. Sproget er grovkornet drengerøvshumor, fx med mange "fucking"-ord. Der er nogle af scenerne, der er lidt barske, fx en scene med stenkast på hamsteren og Cap. Illustrationerne er farverige og sjove, men det er lidt svært at følge idéen med Caspers rolle. Læsere, der gerne vil høre mere om youtuberens liv, vil garanteret synes, at det er sjov læsning.
Andre youtubere, der står bag forskellige bogserier, er fx Naja Münster i Naja Münster - jagten på en youtuberRobinSamse og rejsen til Jordens indre og RobinSamse i RobinSamse og rejsen til Jordens indreAndre youtubere, der står bag forskellige bogserier, er fx Naja Münster i Naja Münster - jagten på en youtuber og RobinSamse i .