"Nogle tager det seriøst. Andre tager det som en oplevelse". Sådan lyder en typisk kapiteloverskrift i denne bog. Humoristisk skildring af livskriser, parforhold og kræft. For læsere af dansk samtidslitteratur med noget på hjerte.
Nelly arbejder i Praktik Optik på 10. år, og det er en broget oplevelse. Hun er kæreste med den 19 år ældre Troels, der arbejder som medhjælper på et bosted. Nelly stiller ting helt ude på bordkanten, Troels skubber dem ind. De kysser meget og har meget sex, det har de aftalt fra begyndelsen af deres forhold. En dag får Troels tarmkræft. Vi følger Troels behandlingsforløb og Nellys udfordringer, både med jobbet, veninderne og Troels diagnose. Nelly er ikke så god til at sige fra. Hun er bedre til at skrive rammende breve og noter, som hun sjældent får afleveret. Bogens indledning er både en prolog og en epilog.
Humoristisk fortælling om kræft, parforhold, relationer og arbejdsliv. Trods det alvorlige emne, er det en meget varm, livsbekræftende og sjov roman om tilværelsen. Nelly er en pragtfuld karakter og hendes beskrivelser af sig selv, Troels og ikke mindst sine kolleger i optikerforretningen er kostelige. En spiddende, kraftfuld roman, der er på en gang er både enestående dyb og varm såvel som humoristisk.
Minder om både Helle Helles Rødby-PuttgardenHjerterdame og Julie Clausens Hjerterdame, men er både sjovere og dybereMinder om både Helle Helles Rødby-Puttgarden og Julie Clausens , men er både sjovere og dybere.